Til forsiden / Om Glade Unger

Om Gladeunger

Alle børn har ret til en god og tryg opvækst fyldt med sjov og læring. Det er nemlig det der giver GLADE UNGER. Derfor er det vores vision at have et stort udvalg af spændende legetøj i forskellige prisklasser.

Det her er vores familie. En helt almindelig dansk familie med mor, far og to glade unger ☺ Lillesøster Vigga er hele familiens charmetrold. Hun øser ud af kram og myssere, og så står hun for testafdelingen sammen med storebror Otto.

Storebror Otto er familiens kærlige drillepind. Han er husets spilop, som står for løjerne derhjemme - alt lige fra legetøj i støvlerne til at gemme legetøjet for lillesøster. Ud over rollen i testafdelingen kommer Otto ofte med ønsker til sortimentet. Sidste ønske lød på en hundehvalp...

Ikke alle ønsker kan komme igennem nåleøjet i indkøbsafdelingen som Marianne-mor sidder i. Jeg forsøger at have et bredt udvalg med en god blanding af populære varer og spændende nyheder. Udover indkøb sidder jeg også med sociale medier, tekstarbejde, lagerarbejde og kundeservice.

Far Søren er vild med tal og det er ham der holder styr på økonomien. Derudover sørger han for at markedsføre gladeunger.dk så I kan finde os på det store Internet.

Nu ved du hvem du handler hos, når du vælger at bestille på gladeunger.dk.

Vi vil gøre det bedste for at give dig en tryg og personlig handel og vi tilbyder dig derfor 365 dages gratis returret. Derudover løber vi så stærkt, at du kan få din pakke indenfor 1-2 hverdage.

Tak fordi du læste med - vi glæder os til at sende din pakke afsted ☺